Agnus castus comp.

Indhold:

887 på lager

12yo Icon
Gravid Icon

Fragt fra 29 kr.
Bestil før kl. 12 på hverdage – vi sender samme dag
________________________________________

Agnus castus comp. er et homøopatisk lægemiddel sammensat af dele fra 3 forskellige planter. Produktet indeholder planter i homøopatisk form:

  • Rod fra velduftende kamille har gennem århundreder været kendt i folkemedicinen for sin beroligende og let bakteriehæmmende virkning.
  • Citronmelisse kender vi fra køkkenhaven og det er også en kendt lægeplante. Den har – ligesom kamilleroden – en beroligende virkning på psyken. Og den virker varmende og styrkende i underlivet.
  • Frugt fra kyskhedstræ har en regulerende virkning på hormonbalancen.

Agnus castus comp. er et homøopatisk lægemiddel og sammensætningen af indholdsstoffer er baseret på lang tids erfaringer og traditionel brug.

Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer. Konsulter en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af lægemidlet.

Varenummer (SKU): 2906 Kategori:

Virkning

+

VIGTIGT: Du skal samtykke, før du kan se virkning

I Danmark må virkning ikke indgå i en reklame for homøopatiske lægemidler, da de er registreret uden dokumentation for terapeutisk effekt.

Af hensyn til patientsikkerhed, tryghed og oplysning tilbyder vi adgang til den erfaring, som homøopatiske behandlere og brugere har gjort sig gennem mange år.

Før vi viser dig disse oplysninger, beder vi dig bekræfte:

  • Du har selv aktivt søgt information om brug og virkning
  • Du forstår, at informationen er af generel og vejledende karakter
  • Du ved, at oplysningerne ikke er klinisk dokumenterede
  • Du bekræfter, at Allergica ikke har opsøgt dig med reklame eller købsopfordring

Vi deler denne viden i ønsket om at støtte dig med ærlighed og omsorg – og med dyb respekt for din sundhedsrejse.

Dosering

+

Vejledende dosering:

Voksne:

  • 10 dråber direkte på tungen eller i et lille glas vand 3 gange dagligt.
     

Akut dosering (når symptomerne er kraftige):

Voksne:

  • 50 dråber i en flaske vand, som drikkes i løbet af ca. 2 timer. Gentag indtil symptomerne lindres.

 Eller:

  • 10 dråber direkte på tungen eller i et lille glas vand hver halve time. Gentag indtil symptomerne lindres.

Vælg den variant, der passer bedst til dig og din hverdag.

 

Efter akut dosering (når symptomerne er lindrede):

  • Skift til den vejledende dosering.
  • Vi anbefaler oftest, at du fortsætter behandlingen, indtil flasken er tom for at sikre et godt afsluttet sygdomsforløb. Behandlingens varighed er afhængig af sygdomsproblematikken og det enkelte lægemiddel. Du kan derfor se mere på produktbeskrivelsen på allergica.dk, kontakte din behandler/butik eller kontakte Allergicas kundeservice på 70 26 17 77.

Indtagelse

+

Dråberne dryppes i et glas med lidt vand, eller du kan tage dem direkte i munden. Lægemidlet har et højt indhold af alkohol, og derfor kan smagen være lidt skrap ifm. indtagelse direkte i munden.

Hvis du er i behandling med flere forskellige af Allergicas lægemidler, anbefaler vi, at du tager dem hver for sig og ikke blander dem i det samme glas vand.

Vi anbefaler, at du tager så få midler ad gangen som muligt, gerne højest 3-4 stykker til selvbehandling. Hvis din behandler anbefaler noget andet, skal du gøre dét, for din behandler kender dig og din situation bedst.

Indholdsstoffer

+

Virksomme indholdsstoffer: 
Rod af Vellugtende Kamille (Matricaria recutita (Chamomilla) radix) D4
Citronmelisse (Melissa officinalis) D4
Frugt fra Kyskhedstræ (Vitex agnus castus) D4

Øvrige indholdsstoffer: 
Vand og Ethanol (sprit)
50 ml Agnus castus comp. indeholder ethanol 23 % V/V.

 

Rod fra velduftende Kamille (billede 2)

Kamilleplanten er kendt i folkemedicinen gennem århundreder for sin beroligende og let bakteriehæmmende virkning. I Agnus castus comp. bruger vi en homøopatisk fortynding af roden, som er en tyk pælerod. Det er din garanti for, at det er ægte kamille, der er brugt i lægemidlet, da uægte kamille og andre ukrudtsplanter har helt andre rødder. Roden fra kamilleplanten får både krop og sind til at slappe af.

 

Citronmelisse (billede 3)

Citronmelissen findes i manges køkkenhaver og er en kendt og elsket krydderurt og lægeplante. Man har traditionelt brugt den til at styrke hjertet og fordøjelsen samt mod melankoli og søvnbesvær.
Citronmelissen har – ligesom kamilleroden – en beroligende virkning på psyken. Den virker også varmende og styrkende i underlivet.

 

Frugt fra Kyskhedstræ (billede 4)

Vi bruger frugten fra kyskhedstræ i Agnus castus comp. fordi den har en regulerende virkning på hormonbalancen. Frugten af kyskhedstræ indeholder planteprogesteron, som dæmper kønshormonerne i kroppen (østrogen hos kvinder og testosteron hos mænd).
I gamle dage brugte munkene frugten til at dæmpe deres kønsdrifter, så de bedre kunne holde deres kyskhedsløfte – deraf navnet. I homøopatisk fortynding virker kyskhedstræ ikke længere dæmpende men afbalancerende på kønshormonerne i kroppen.

Førstegangsforværring

+

Det homøopatiske lægemiddel kan i nogle tilfælde forværre symptomerne, men det er ikke, fordi lægemidlet ikke virker – tværtimod er det et tegn på, at kroppen tager imod behandlingen. Det hedder en førstegangsforværring.

Generelt gælder det, at de symptomer du har søgt at behandle, er dem, der kan forstærkes kortvarigt.

Hvis du oplever en kraftig førstegangsforværring, kan du stoppe med at tage lægemidlet i 1-2 dage, eller indtil symptomerne er aftaget. Bagefter kan du gå i gang med behandlingen igen, men med en lavere dosis, som du langsomt kan øge. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal agere ifm. en førstegangsforværring, så kontakt en behandler eller ring til Allergica og tast 2, så kommer du videre til én, der kan hjælpe dig.

Det er langt fra alle, der oplever en førstegangsforværring, og den er ikke en forudsætning for at have succes med behandlingen.

En førstegangsforværring er ikke en bivirkning.

Særlige Forholdsregler

+

Agnus castus comp. anvendes ikke til børn, gravide og ammende, medmindre det er aftalt med en behandler.

Anden Medicin

+

Lægemidlet kan uden problemer indtages sammen med anden medicin.

Holdbarhed og Opbevaring

+

Lægemidlet kan holde sig i 5 år fra produktionsdatoen.

Når du har fået lægemidlet hjem, skal det opbevares ved stuetemperatur eller lavere og ikke i direkte sollys.

Forbrug

+

En flaske på 50 ml. rummer mellem 900 og 1200 dråber, afhængigt af alkoholprocenten og størrelsen på dråbetællerens åbning.

Hvis du følger den normale anbefalede dosis for voksne (10 dråber 3 gange om dagen), rækker en flaske cirka en måned.

En flaske med 50 ml indeholder 900 – 1200 dråber. Antallet afhænger dels af alkohol-koncentrationen, dels af størrelsen af mundingen på dråbetælleren.

Det svarer til, at der ved normal vejledende voksen-dosering (10 dråber 3 gange daglig) er til ca. en måneds behandling i en flaske.

Homøopati

+

Et homøopatisk lægemiddel er et ultra fortyndet lægemiddel med naturlige ingredienser af planter, dyr og mineraler. Det kan f.eks. være mælkebøtte, bigift eller jern som alle indgår i flere af vores midler.

Efter høst kommer de naturlige ingredienser ind i vores produktionslokaler i Silkeborg, hvor der laves udtræk/tinkturer, og herefter går produktionspersonalet i gang med at fortynde de koncentrerede tinkturer til homøopatiske lægemidler.

Det særlige ved fortyndingen er, at det foregår trinvist og for hvert fortyndingstrin tilføjes energi ved en særlig rytmisk blandingsproces.

For hvert trin blandes ingredienserne i forholdet 1:9 (1 del tinktur til 9 dele vand/sprit). Antallet af trin afhænger af det lægemiddel som skal laves – skal ingrediensen bruges i D6, gentages den trinvise fortynding 6 gange.

Producent

+

Allergica A/S producerer homøopatiske lægemidler i Silkeborg med fokus på kvalitet og naturlige ingredienser – det har vi gjort siden 1984. Vi er ca. 20 medarbejdere, der håndterer produktion, forsendelse, administration, salg, rådgivning og marketing.

Alle vores 500 lægemidler fremstilles med stor omhu og præcision, og vi bruger biodynamiske eller økologiske råvarer, hvor det er muligt.

Allergica A/S er ejet af Æskulapfonden og samarbejder tæt med Foreningen Alma, som rådgiver og afholder kurser om homøopati og antroposofisk lægekunst.

Affaldssortering

+

  • Eventuelle rester af lægemidlet kan hældes i afløbet.
  • Låg, dråbetæller, tube og sugerør sorteres som plastik.
  • Flaske, glas og drikkeampul sorteres som glasaffald.
  • Ampulæske, transport-papkasser og flaskebeskyttere sorteres som pap.
  • De små hvide “chips”, som vi fylder i kasserne, er fremstillet af majsstivelse. De er biologisk nedbrydelige og sorteres som madaffald, almindeligt affald eller i din egen kompost.

 

Vi vil opfordre dig til at genbruge transportkasserne, fordi:

  • De fleste af vores papkasser har to lukningsmuligheder – vi bruger den ene limstrimmel, når vi sender pakken til dig, men der er en ekstra limstrimmel, som gør, at kassen nemt kan lukkes igen og dermed genbruges.
  • Kasserne fylder næsten ikke noget at opbevare, fordi de kan foldes sammen, så de bliver helt flade, indtil du får brug for en transportkasse.

Lægemidlets navn

+

Lægemidlet Agnus castus comp. er navngivet efter én af de planter, der indgår i midlet nemlig Kyskhedstræ, som på latin hedder Agnus castus.

Efternavnet ”comp.” står for composita, og det betyder, at det er et kombinationsmiddel – altså et middel sammensat af flere aktive stoffer – i dette tilfælde tre forskellige planter.