Blærebetændelse – viden, årsager og homøopatisk selvhjælp
Blærebetændelse er en udbredt og ofte tilbagevendende gene, som kan påvirke både hverdagen og livskvaliteten. I denne artikel får du viden om blærebetændelse, mulige årsager og indblik i homøopatisk selvhjælp.
Hvad er blærebetændelse?
Blærebetændelse er en betændelsestilstand i blæren, som ofte viser sig ved svie og brænden ved vandladning, hyppig vandladningstrang – ofte med små mængder urin – samt ubehag eller smerter i underlivet. Nogle oplever også uro i kroppen, træthed eller trykkende fornemmelser i lænden.
Blærebetændelse kan forekomme både med og uden bakterier og kan ramme mennesker i alle aldre. Kvinder er dog særligt udsatte, blandt andet på grund af urinrørets anatomi. I nogle tilfælde kan blærebetændelse udvikle sig uden tydelige symptomer, især hos ældre.
Det er vigtigt at tage symptomer alvorligt. Hvis der opstår feber, kraftige smerter eller smerter i lænden, bør man altid kontakte læge, da betændelsen kan have bredt sig til de øvre urinveje.
Årsager til blærebetændelse – fysiske og psykiske
Der kan være flere årsager til, at blærebetændelse opstår, og ofte er der tale om et samspil mellem forskellige faktorer.
Fysiske årsager kan blandt andet være kulde, især kolde fødder, lænd og underliv. Slimhindernes tilstand spiller også en rolle og kan påvirkes af hormonelle forandringer, f.eks. i overgangsalderen. Ufuldstændig tømning af blæren, irritation af slimhinderne og ændringer i urinens surhedsgrad kan ligeledes gøre blæren mere sårbar.
Psykiske belastninger kan også have betydning. Stress, indre uro og længerevarende spændinger kan påvirke blærens funktion og give gener som hyppig vandladning eller svie, også uden at der nødvendigvis er tale om en egentlig infektion.
Kender du selvhjælpsguiden?
I Selvhjælpsguiden herunder finder du en oversigt over Allergicas homøopatiske lægemidler til behandling af blærebetændelse.
Klik herunder for at folde Selvhjælpsguiden ud og læse mere.
OBS. Søg læge hvis du er i tvivl, om det er blærebetændelse, du har. Smerter i underlivet og/eller i lænden, tyngdefornemmelse i maven, øget tissetrang mm. Kan være symptomer på en lang række andre lidelser end blærebetændelse. Derfor er det vigtigt, at du får den rigtige diagnose, så du kan få en effektiv behandling.
Homøopatiske lægemidler er uden godkendte terapeutiske indikationer. Konsultér en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af lægemidlet.
Blærebetændelse
Er du sikker på, at det er blærebetændelse, du har?
Ja
Jeg har blærebetændelse nu
Cantharon
Cantharon er vores primære middel til blærebetændelse.
Start med akut dosering (voksne), når du mærker blærebetændelsen, er på vej:
50 dråber i en flaske vand, som drikkes i løbet af ca. 2 timer.
Eller: 10 dråber direkte på tungen eller i et lille glas vand hver halve time.
Vælg den variant, der passer bedst til dig og din hverdag.
Varighed: Fortsæt så længe blærebetændelsen er på sit højeste. Du kan med ro i sindet gentage den akutte dosering, indtil symptomerne letter, eller så ofte du føler behovet for det.
Fortsæt herefter med vejledende dosering (voksne og børn over 10 år): 10 dråber direkte på tungen eller i et lille glas vand 3 gange dagligt.
Varighed: Fortsæt indtil flasken er tom, for at få afsluttet sygdomsforløbet på en god måde.
Argentit comp.
Argentit comp. er vores primære middel ved infektioner, og det supplerer Cantharon godt imens blærebetændelsen står på (det vi kalder akut).
Start med akut dosering (voksne), når du mærker blærebetændelsen, er på vej:
50 dråber i en flaske vand, som drikkes i løbet af ca. 2 timer.
Eller: 10 dråber direkte på tungen eller i et lille glas vand hver halve time.
Vælg den variant, der passer bedst til dig og din hverdag.
Varighed: Fortsæt så længe blærebetændelsen er på sit højeste. Du kan med ro i sindet gentage den akutte dosering, indtil symptomerne letter, eller så ofte du føler behovet for det.
Suppler evt. behandlingen med vekselbade og urtete (læs om urteteer nede under gode råd)
Jeg har en genstridig blærebetændelse og Cantharon er ikke nok
Mercurius bijod comp.
Det kan være nødvendigt at supplere med Mercurius bijod. comp. ved en genstridig blærebetændelse. Midlet stimulerer udrensning, så betændelsen ledes ud af kroppen.
Tag vejledende dosering (voksne): 10 dråber direkte på tungen eller i et lille glas vand 3 gange dagligt.
Vær opmærksom på, at Mercurius bijod. comp. kan give udrensningssymptomer:
- Sved(lugt)
- Udflåd
- Snot og hoste
- Uklar/mørk/lugtende urin
Udrensningssymptomerne er ufarlige og et tegn på at lægemidlet virker. Nedsæt dosering eller hold pause et par dage, hvis det bliver for ubehageligt.
Jeg har haft blærebetændelse i mange år og min blærebetændelse bliver ved med at vende tilbage
Når du har haft blærebetændelse i mange år, vil dine slimhinder være irriterede, og du vil nemt kunne få blærebetændelse igen. Du oplever måske endda, at blærebetændelsen starter med det samme, du slutter en behandling. Så er der hjælp at hente i homøopatien, men du skal have en behandler med på råd.
Nej
Søg læge.
Smerter i underlivet og/eller i lænden, tyngdefornemmelse i maven, øget tissetrang mm. Kan være symptomer på en lang række andre lidelser end blærebetændelse. Derfor er det vigtigt, at du får den rigtige diagnose, så du kan få en effektiv behandling.
Gode råd ved blærebetændelse
Se her for gode råd til, hvad du ellers kan gøre ved din blærebetændelse.
Te
Urteteer anvendes traditionelt til at støtte gennemskylning af urinvejene:
- Gyldenris (solidago) – ofte brugt i teblandinger til blære og urinveje
- Padderokke – indgår traditionelt i teer med fokus på nyre- og blærefunktionen
- Birkeblade – anvendes ofte sammen med andre urter i urteteer
- Salvie – bruges blandt andet som te i perioder
- Melbærris – nævnes særligt i relation til urinens surhedsgrad
- Te drikkes typisk over dagen og kan indgå som en rolig rutine i hverdagen.
Vekselfodbade
Varme har betydning for blærens velbefindende. Vekselfodbade, hvor fødder og underben skiftevis bades i varmt og koldt vand, bruges til at stimulere kroppens varme og gennemstrømning. Badet afsluttes med varme og hvile. Se artiklen om vekselbade her
Derudover kan det være relevant at holde underliv og fødder varme, drikke tilstrækkeligt med væske og være opmærksom på kroppens signaler – især i perioder med belastning.
OBS. Søg læge hvis du er i tvivl, om det er blærebetændelse, du har. Smerter i underlivet og/eller i lænden, tyngdefornemmelse i maven, øget tissetrang mm. Kan være symptomer på en lang række andre lidelser end blærebetændelse. Derfor er det vigtigt, at du får den rigtige diagnose, så du kan få en effektiv behandling.