Virksomme indholdsstoffer:
Rod af Vellugtende Kamille (Matricaria recutita (Chamomilla) radix) D4
Citronmelisse (Melissa officinalis) D4
Frugt fra Kyskhedstræ (Vitex agnus castus) D4
Øvrige indholdsstoffer:
Vand og Ethanol (sprit)
50 ml Agnus castus comp. indeholder ethanol 23 % V/V.
Rod fra velduftende Kamille (billede 2)
Kamilleplanten er kendt i folkemedicinen gennem århundreder for sin beroligende og let bakteriehæmmende virkning. I Agnus castus comp. bruger vi en homøopatisk fortynding af roden, som er en tyk pælerod. Det er din garanti for, at det er ægte kamille, der er brugt i lægemidlet, da uægte kamille og andre ukrudtsplanter har helt andre rødder. Roden fra kamilleplanten får både krop og sind til at slappe af.
Citronmelisse (billede 3)
Citronmelissen findes i manges køkkenhaver og er en kendt og elsket krydderurt og lægeplante. Man har traditionelt brugt den til at styrke hjertet og fordøjelsen samt mod melankoli og søvnbesvær.
Citronmelissen har – ligesom kamilleroden – en beroligende virkning på psyken. Den virker også varmende og styrkende i underlivet.
Frugt fra Kyskhedstræ (billede 4)
Vi bruger frugten fra kyskhedstræ i Agnus castus comp. fordi den har en regulerende virkning på hormonbalancen. Frugten af kyskhedstræ indeholder planteprogesteron, som dæmper kønshormonerne i kroppen (østrogen hos kvinder og testosteron hos mænd).
I gamle dage brugte munkene frugten til at dæmpe deres kønsdrifter, så de bedre kunne holde deres kyskhedsløfte – deraf navnet. I homøopatisk fortynding virker kyskhedstræ ikke længere dæmpende men afbalancerende på kønshormonerne i kroppen.