Virksomme stoffer
Sekret fra Kaskelothval (Ambra grisea) D4
Zink-valerinat (Zincum isovalerianicum) D6
Øvrige indholdsstoffer
Vand og Ethanol (sprit)
50 ml Ambra comp. indeholder ethanol 53 % V/V.
Mere om indholdsstofferne i Ambra comp.
Sekret fra kaskelothval (billede 2)
Ambra grisea er et naturligt sekret, der i homøopatisk form anvendes for sin beroligende og livsstyrkende virkning. Stoffet forbindes med indre ro, velvære og følelsesmæssig afspænding. Det anvendes bl.a. ved overstimulering, sansefølsomhed og træthed i nervesystemet.
Ambra er et fordøjelsessekret, som kaskelothvalen udskiller for at fordøje de 8- og 10-armede blæksprutter, som den spiser. Hvalen sluger de store blæksprutter hele, og fordøjelsessekretet sørger for at bedøve dyrene, så de ikke skader hvalen, mens de fordøjes. (Ja, naturen er voldsom) Somme tider gylper hvalen noget af sekretet op; og det flyder herefter rundt i havet i lang tid – ligesom rav. Efter ca. 50 år i havet er det blevet omdannet til den grå masse, som engang imellem skylles op på strandene, og som i århundreder har været eftertragtet pga. sin behagelige og beroligende duft.
Zink-valerinat
Zincum isovalerianicum er et kombinationsstof bestående af zink og baldrian. Zink er vigtig for nervesystemets funktion og anvendes her for sin nærende og balancerende virkning. Kombinationen virker beroligende og stabiliserende og benyttes ved nervøs uro, trækninger og søvnproblemer.
Naturlige ingredienser – skånsomt forarbejdet
Allergicas homøopatiske lægemidler fremstilles af naturlige råvarer som planter, mineraler og andre stoffer fra naturen. Ingredienserne udvælges omhyggeligt og gennemgår en skånsom forarbejdning, hvor de fortyndes og bearbejdes efter homøopatiske principper.
Denne metode er udviklet for at bevare de unikke egenskaber i råvarerne og skabe et produkt i balance med kroppen.