Bækkenløsning
Bækkenløsning er en tilstand, der kan opstå i forbindelse med graviditet. Kroppen gennemgår naturlige hormonelle forandringer, som gør leddene i bækkenet mere bevægelige. Det er en vigtig del af forberedelsen til fødslen, hvor barnet skal kunne passere gennem bækkenet.
Bækkenløsning opstår, når denne øgede bevægelighed sker tidligere end forventet eller bliver mere udtalt, end kroppen kan kompensere for. Det kan medføre smerter og ubehag i bækkenområdet.
Symptomer på bækkenløsning
- Smerter nederst på ryggen, i hoften, halebenet og/eller ved symfysen
- Ømhed ved kønsbenet og/eller i ballerne
- Stikkende bækkensmerter ved fysisk aktivitet
- Bækkensmerter der stråler ud i lysken
- Ømhed og tyngdefornemmelse i lænden
- En følelse af at bækkenet er for løst
VIGTIGT: Søg læge eller jordemoder for at få bekræftet diagnosen og udelukke andre årsager til smerterne.
I selvhjælpsguiden herunder kan du læse mere om bækkenløsning og om, hvordan homøopati traditionelt anvendes i forbindelse med graviditet og bækkensmerter.
Har du talt med lægen om din bækkenløsning?
Før du starter, skal du bekræfte følgende:
- Jeg har selv valgt at bruge guiden og søger information på eget initiativ
- Jeg forstår, at guiden ikke stiller diagnoser og ikke erstatter lægehjælp
- Jeg ved, at evt. foreslåede produkter er homøopatiske lægemidler uden klinisk dokumenteret virkning
- Jeg forstår, at oplysningerne er generelle og vejledende, baseret på traditionel anvendelse
Vi tror på, at viden, nysgerrighed og respekt for kroppen går hånd i hånd. Derfor har vi skabt denne guide – som en hjælp til dig, ikke en erstatning for en sundhedsfaglig vurdering.
Når bækkenløsning er en belastning
Bækkenløsning kan påvirke hverdagen under graviditeten, særligt hvis smerter i bækken, lænd eller ved symfysen gør bevægelse vanskelig. Generne kan vise sig ved gang, når man vender sig i sengen eller står på ét ben.
Når der søges information om behandling af bækkenløsning, handler det ofte om at forstå, hvorfor smerterne opstår, og hvilke muligheder der findes for at håndtere dem i graviditeten.
Bækkenløsning opstår som følge af hormonelle forandringer, der gør leddene i bækkenet mere bevægelige. Når denne bevægelighed bliver udtalt, kan der opstå smerter i symfysen, hofterne eller nederst i ryggen. Smerterne kan stråle ud i lysken eller balderne og give en oplevelse af ustabilitet i bækkenet.
Det er vigtigt at få smerterne vurderet af læge eller jordemoder for at sikre korrekt diagnose og udelukke andre årsager.
Bækkensmerter og graviditet
Smerter i bækkenet under graviditet kan variere i styrke og karakter. Nogle oplever primært smerter foran ved kønsbenet, mens andre har smerter bagtil i bækkenets led eller i lænden. Belastning, trappegang og længere tids gang kan forværre generne.
Graviditet medfører en naturlig ændring i kroppens tyngdepunkt og belastningsmønster. Samtidig påvirkes ledbåndene af hormonelle forandringer. Kombinationen kan gøre bækkenet mere sårbart over for overbelastning.
Ved vedvarende eller tiltagende smerter bør man altid søge sundhedsfaglig vurdering.
Homøopati og bækkenløsning
Når der søges information om behandling af bækkenløsning, handler det ofte om et ønske om støtte i en periode, hvor kroppen gennemgår store forandringer.
I selvhjælpsguiden kan du læse om, hvordan homøopati traditionelt anvendes i forbindelse med graviditet og bækkensmerter.
Homøopatiske lægemidler fremstilles efter homøopatiske principper af indholdsstoffer med oprindelse i planter, mineraler og dyr og anvendes i dynamisk fortynding.